Börja med pistol i stället för att bomba direkt!

Senaste numret av den förträffliga danska tisdkriften Økologi & Erhverv skriver om problemen med multiresistenta bakterier. och kopplingen till användning i jordbruket. De citerar bl.a. en artikel i Ugeskrift for Laeger av Professor, overlæge dr.med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital som frågar om "antibiotika skall prioriteras till behandling av sjuka människor eller till optimering av produktionsekonomin i lantbruket".

I Økologi & Erhverv redovisas en undersökning från 2007 som visar att det finns mycket färre resistenta kolibakterier bland ekologiska svinbesättningar. Icke-ekologiska besättningar hade 20% bakterier med resistens mot ampicillin och 32% resistens mot streptomycin, medan ekologiska besättningar hade 8% respektive 15% resistenta bakterier.

Användingen av antibiotika bekymrar också överläkare Niels Frimodt-Møller, från Statens Serum Institut, som har kartlagt antibiotikaresistens i Danmark. Han säger: "Hvor vi tidligere startede behandlingen med en pistol og så gik over til en bombe, hvis det ikke virkede, så kaster man nu bomben med det samme"

Forskare vid Danmarks Tekniska Universitet anklagade nyligen lantbruksministern i Danmark för att vara alltför passiv i denna fråga. "En test af kød fra danske svin, kvæg og kyllinger viste, at der var MRSA i 4,6 procent af svineprøverne og 1,4 procent af kvægkødet. Forskerne kunne ikke finde MRSA i dansk kyllingekød. Det kunne de derimod i udenlandsk kyllingekød, hvor der var MRSA i næsten hver femte kylling (18 procent). Indholdet i udenlandsk svinekød var 7,5 procent, mens man ikke fandt noget i det udenlandske kvæg."

Tidigare har man trott att kött från djur med multiresistenta bakterier inte smittar människor, men det vågar man inte längre utesluta: "Eksperter i Danmark tør nu ikke længere udelukke, at vi kan blive smittet med den multiresistente stafylokok-bakterie, MRSA, gennem mad."
Men dr. med. Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet og professor Frank Møller Aarestrup fra DTU: "Det er alt sammen drevet af det store antibiotikaforbrug i landbruget. Det luskede er, at bakterien ikke gør svinene syge, så man kan ikke se det på dem, og der er ikke nogen motivation for landmanden til at gøre noget ved det."